Rohan Brown, JA/UK

Vi er rigtigt glade for, at vi igen kan præsentere Rohan Brown som danse-instruktør, kultur-underviser og konferencier på Nordic Salsa Camp 2019.  Før Rohan begyndte at danse arbejdede han mange år som bl.a. model, musiker, basketball spiller og FN-udviklingskonsulent. Dernæst har Rohan taget en uddannelse i kropterapi, dans og bevægelse.

Rohan er en super populær instruktør kendt for sin boblende humor, gode grin og indlevende undervisning samt sin bevægende og poetiske danse-performance. På Campen vil Rohan undervise i cubansk salsa, bachata og son  m.m.

Dernæst vil Rohan, sammen højskolelærer Jesper Andersen, undervise i kulturworkshoppen mindful movements, body awarenes and self expression, hvor Rohan vil kombinere sin dansefaglige og kropterapeutiske viden og erfaringer i forhold til at perspektivere, hvordan det er muligt at anvende dans og bevægelse som led i en kroplig og personlig udvikling og dannelse.