maj, 2017

16maj19:30Koncert med Bo Stiefs TRIO I VERDENSKLASSE!19:30 Brandbjergvej 12, 7300 Jelling

Event detaljer

Bo Stiefs TRIO I VERDENSKLASSE spiller på Brandbjerg Højskole 16. maj

Den verdenskendte danske bas legende, komponist, band leader og sideman, mentor Bo Stief, har samlet stjerneholdet som spiller iørefaldende, empatisk, levende og underholdende musik.
Trioen som kalder sig ’One Song 17’ består foruden Bo Stief af svenske Krister Jonsson på guitar og ghanesiske Ayi Solomon på perkussion. De tre musikere klikkede fra første møde og spiller nærmest telepatisk. Musikerne er tre alsidige, kreative, unikke virtuoser med højt udviklede underholdnings gener.
Det er ikke soul, men funky er det- det er ikke klassisk, men inspirationen er klar – det er ikke rock, men lidt rocket alligevel – Det er levende, optimistisk, melankolsk, smukt og voldsomt, melodisk, lyrisk og charmerende, humoristisk. Det er iørefaldende og man hører klart den svenske, danske og ghanesiske tone, det er Ayi Solomon, Krister Jonsson og Bo Stief, der spiller her og lige nu. EN HYLDEST TIL FORSKELLIGHEDEN.

Lidt om musikerne:
Fantastiske alsidige svenske guitarist Krister Jonsson har sine egne projekter i gang, men han spiller blandt andet også med Marilyn Mazur, Victoria Tolstoy og Hanne Boel. Ayi Solomon, perkussion, er som Krister Jonsson en helt speciel underfundig musiker.

Ayi Solomon er fra Ghana og er mangeårigt medlem af Pierre Dørges New Jungle Orchestra. Solomon har spillet med Palle Mikkelborg, Mikkel Nordsø, Lelo Nika, Himmerland og mange andre.

Legendariske Bo Stief har siden 63 spillet med de bedste; Don Cherry, Dexter Gordon, Stan Getz, Ben Webster, Dizzy Gillespie, Eddie Harris, Chet Baker, Toots Thieleman, Johnny Griffin, Miles Davis, Pili Pili med Angelique Kidjo, John Scofield o.m.a.

På den danske scene er det navne som Palle Mikkelborg, Halberg Larsen, Sanne Salomonsen, Jesper Thilo, Kasper Winding, Aske Benzon, Midnight Sun, Santa Cruz, Morten Kærså, Peter Thorup, Frans Bak, Sebastian, Poul Dissing, Poul Halberg, Entrance og mange andre.

Entré 70 kr inkl. te/kaffe og kage, tilmelding på bh@brandbjerg.dk.  For medlemmer af Brandbjerg Højskoles Venner er prisen 30 kr. Du kan melde dig ind i Brandbjerg Højskoles Venner HER 

Tidspunkt

(Tirsdag) 19:30

Sted

Brandbjerg Højskole

Brandbjergvej 12, 7300 Jelling

Pris og Billet

70 kr. inkl. kaffe, the og kage – tilmelding på bh@brandbjerg.dk

Kontakt Info

bh@brandbjerg.dk

Arrangør

Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12, 7300 Jelling

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright - Brandbjerg Højskole
X