Mogens Warming

Mogens Warming startede sidste år som massør på Nordic Salsa Camp og Mogens vil igen i år tage sig kærligt af jeres spændinger og ømme muskler.
Mogens har en uddannelse som lægeeksamineret fysiurgisk massør, som han har suppleret med kurser i  Triggerpunkter, klangmassage, wellness massage og Dorn behandling og Klassisk Nordlys Massage fra “Nordlys” i Silkeborg – Samt taget et kursus i  Chi Nei Tsang – Organmassage med instruktøren Leigh Blyth fra London.
Mogens tilbyder en god dybdeborende massage og behandling ud fra et holistisk syn på krop og sind, hvor der er fokus på at I vil får den behandling I har brug for i trygge rammer – Ud fra en tilgang om at kroppen er en kompleks og vidunderlig størrelse der ikke skal tvinges til noget den ikke er klar til, men hjælpes til at den kan reparere sig selv.
Ud over at være massør har Mogens arbejdet med kroppen hele sit liv som både skolelærer, livredder, svømmelærer og gymnast. Dernæst synger Mogens i vokalgruppen “Vox 11” og sømandsgruppen “De Lystige Sømænd”  samt har deltaget i mange forskellige forestillinger fra revy over musical til opera. Og så er Mogens råber i “Råbekoret Tinnitus” samt har prøvet at danse lidt salsa.
På Nordic Salsa Camp  2019 vil Mogens endvidere deltage som underviser sammen med Geldys Morales i kultur workshoppen “Massage & Body Work Awareness – How to innovate your body movements in the dance.

Mogens Warming
Warming Massage
Kildegården 14
8000 Aarhus C
22 41 17 27
mogensmojo@gmail.com
www.warmingmassage.com

Annette Holst-Hansen

Annette Holst-Hansen deltager for første gang som massør på Nordic Salsa Camp 2019.
Annette er Lægeeksamineret Fysiurgisk Massør (RAB) og eksamineret Kranio Sakral Terapeut og har siden 2011  arbejdet som behandler og massør i AArhus og omegn. Herunder arbejdet som massør hos Rygcenter Århus Nord.  Dernæst har Annette haft sin egen praksis og klinik, som i dag ligger  i Højbjerg ved Aarhus.
Annette kombinerer sin uddannelse og erfaring som fysiurgisk massør og kranio sakral terapeut til at tilbyde en nærværende, indfølende og dybegående behandling af muskler, bindevæv og sener med fokus på at behandle de spændinger/smerter/problemer, som  du som klient (og danser) gerne vil have forløst.

Annette glæder sig til at hjælpe jer af med ømme muskler i ben og krop på Campen.

Krops- og Kranie Sakral Terapeut
Annette Holst-Hansen
Dalumvej 9
8270 Højbjerg
Mobil: 2233 3255
Mail:   annette@ahmassage.dk
Web:  www.ahmassage.dk