Geldys Morales, CU

Geldys Morales er uddannet i cubansk salsa, afro og populære folkloristiske cubanske danse, hvor hun siden 1998 har været tilknyttet afro-dansekompagniet JJ. i Havanna. Geldys har deltaget i mange forskellige internationale festivaler og salsa events, f.eks. i Venezuela, Østrig, Danmark og Norge.

Geldys er en yderst populær underviser på Campen, hvor hun er kendt for sin charmerende smittende stil, fremragende kontrol over sin krop og sit skarpe faglige blik for at aflæse og støtte eleverne i at udvikle styling og body work i deres cuban salsa.

Vi er specielt glade for at vi som en nyhed i år kan præsentere som underviser i cubansk sammen med Yohan Coriosio, hvor de bl.a. skal undervise i kulturworkshoppen “Orishas history & Afro movements”. Dernæst vil Geldys afholde kulturworkshop i cubansk madlavning med Michel Gonzalez

Yohan Corrioso, CU/DE

Vi er super glade for igen at kunne præsentere Yohan Carrioso på Nordic Salsa Camp, hvor Yohan skal undervise sammen med Diana Meldgård i Cuban Salsa, Play & Innovation.
Yohan er fra Cuba/Havanna, hvor han er uddannet i ballet, afro, rumba, son og cubansk salsa m.m. fra
“Cenarte-Teatro y Danza”. Dernæst har Yohan undervist og danset i nogle af Havannas bedste show kompagnier og danseskoler som  “Cubaname”  og “ViaDanza”.
I de senere år har Yohan været bosat i Tyskland, hvor han i øjeblikket  underviser på danseskolen  “Conexion” i Frankfurt.
Yohan er i dag en af de mest populære og anerkendte cubanske salsa instruktører på den internationale cubanske salsa scene i dag, hvor han især er kendt for sin super dygtige og dedikerede undervisning med sprudlende energi, smittende humør og god humor – Samt kendt for at  give den fuld gas til festerne, hvor han danser med alle med et godt glimt i øjet. 

Jesper Andersen

Jesper Andersen mener, at nærvær, venlighed og respekt skal have mere plads i det personlige og det professionelle liv. Han vil bygge bro mellem mennesker og have verden til at hænge bedre sammen.

Han oplever livet som vidunderligt. Synes, at det er fantastisk, og også mærkeligt, at livet findes, og at han selv lever. Ifølge Jesper er tiden kostbar og skal leves så intenst og nærværende som muligt. Og han ved også, at man skal have indre tryghed, før man tør leve fuldt ud.

Jespers undervisning har kant. Den bygger på egne erfaringer. Han bruger bl.a. meditationsretreats til at opnå selvindsigt, fx. 3 måneder i en sæterhytte i det norske højfjeld. De giver glæde og en unik og værdifuld viden, som bidrager til hans højskolearbejde og til forståelsen af det at være menneske og de udfordringer, der er forbundet med det.

Kontakt:

41 32 15 01 eller ja@brandbjerg.dk

Uddannelse


Jesper er konservatorieuddannet trommeslager og har undervist i musik i 16 år på Vig og Brandbjerg Højskoler. Desuden har han en 4-årig uddannelse i selvudvikling fra Vækstcenteret i Nørre Snede. Her har han deltaget i meditationstræning hos Jes Bertelsen siden 1999. Han har boet på Vækstcenteret siden 2005 og har undervist i selvudvikling og meditation på fuld tid siden KOMPAS startede i 2011.

Jesper er ved at skrive en bog om selvudvikling på højskole.

Bo Johansen, DK

Bo Johansen er percussionist med stor kærlighed til cubansk og afro-cubansk musik., hvor han bl.a. spiller med orkestrene “Little Havana” og “Liga Latina”.  Bo er én af de få danske musikere, der spiller de specielle cubanske Bata trommer og på Nordic Salsa Camp 2019 vil Bo spille bata-trommer i kultur workshoppen “Orishas/Afro  Cuban rhythmn, body culture & Cuban society”.
Bo har været i Cuba mange gange, sidst i 2018 for at hente inspiration i sin udvikling som percussionist, hvor Bo i Havanna   bl.a. har fået undervisning af percussionister fra Conjunto Folklórico National, ISA (Instituto Superior del Arte) og fra Isaac Delgado’s berømte salsaband.
Bo har været med helt fra begyndelsen i 1980´erne, hvor salsa og cubansk musik og dans så dagens lys  i Danmark. Her var Bo bl.a. med til at starte daghøjskolen Frontsession i Aarhus og Salsakurserne  på Vestjyllands Højskole. Siden da har Bo undervist i musik på musikskoler og højskoler mange steder i landet, hvor Bo bl.a. har udgivet en bog og CD med afro-cubanske rytmer og sange, som er blevet benyttes på bl.a. konservatorier, musikskoler og højskoler, herunder Nordic Salsa Camp.
Udover at deltage i Orisha/Afro kultur workshoppen vil Bo være med til at udvikle og sætte sit præg på at musik, jam sessions og sammenspil i år bliver en endnu stærkere integreret del af det sociale samvær på Campen.

Rasmus Sejersen, DK


Rasmus Sejersen er uddannet fra musikkonservatoriet med sang, kor og bevægelse som hovedfag, og med 12 års sammenspilsundervisningserfaring er han en rutineret herre indenfor feltet. Det er med stor fornøjelse, at vi som en nyhed i år kan byde velkommen til Rasmus som Brandbjerg Højskoles ny musiklærer på Salsa Band Sammenspil. Rasmus grundlæggende værdier er helt i tråd med Campens fortolkning af Cubansk salsa:

“Smil, kærlighed og krammere gør ethvert liv rigere; i hvert fald mit! – Tid og ro er vigtigere end penge og travlhed, og når vi mærker hinanden både fysisk og mentalt, kan vi forandre og forandres. Det handler om at lytte og give; at sende noget ud og få noget igen”.

Når Rasmus ikke er på højskole spiller han hiphop-turnéer for skolebørn, skæv og anderledes musik på legetøjsinstrumenter, og laver hits med sit band ‘Good Evening People’. På Campen underviser Rasmus sammen med Theo Hjort og Jakob Johansen i Salsa Band Sammenspil og i kulturfaget cubansk salsa, musikalitet og bevægelse. Det sidste med Diana Meldgaard.  Dernæst kan I finde Rasmus i de mange jam-sessions og samspils-aktiviteter, der opstår på Campen i løbet af ugen.
Link ´Good Evening people´: www.youtube.com/watch?v=7n10Sn0gmgc

Thomas Nygaard, DK

Thomas Nygaard har været danselærer siden 1996 og underviser i cubansk salsa, son, bachata og kizomba. Thomas har i mange år været kunstnerisk leder af Academy of Streetsalsa i København, hvor han har uddannet mange instruktører og deltaget som dommer ved nationale og internationale salsamesterskaber.

Thomas har i mange år være særdeles populær underviser på Nordic Salsa Camp, hvor han er kendt for sin super pædagogiske og innovative undervisning samt formidable evne til at formidle alle aspekter af dansen fra føringsteknikker, kommunikation, drama og sensualitet.  Thomas er siden han startede på Nordic Salsa Camp blevet uddannet som skuespiller i drama, performance og storytelling. Thomas specialitet i dag er, at han blander af teaterteknikker ind i sin danseundervisning og arbejder med pardans som en form for interaktivt teater. Pardans handler for Thomas om at udtrykke sig selv og musikken sammen med et andet menneske og fortælle en historie sammen med kroppen.

Thomas vil på Campen undervise i cubansk salsa med Johanna Andersen, hvor de er ansvarlige for det specielle program på letøvet niveau “Så rykker vi” Dernæst vil Thomas undervise med højskolelærer Gro Mygind i kulturworkshoppen “Movement & Storytelling”.
Links: http://www.streetsalsa.dk

Yuliet Estrada, CU/NO

Vi er ligeledes rigtigt glade at vi for første gang kan præsentere Yuliet Estrada Linares som ny instruktør på Nordic Salsa Camp. Yuliet er uddannet  danser fra Conjunto Folclorico de la Universidad de La Habana i Cuba. Yuliet har boet i Norge siden 2008, hvor hun arbejder som danseunderviser og koreograf i cubansk salsa for bl.a. danseskolerne Danseglede og SalsaNor. Dernæst underviser Yuliet på Salsafestivaler i hele Europa

Yuliet er en utrolig populær og vellidt international danseinstruktør, der er kendt for en undervisning med god humor, højt humør og et sprudlende energi niveau, hvor hun har specielt har fokus på rytme, teknik og glæden ved at danse. Dernæst er Yuliet en talentfuld og udtryksfuld show danser. På Campen vil Yuliet undervise med Roynet Perez i bl.a. salsa, reggaeton, son, rumba og afro samt lave show. Det kan I bare glæde jer til!

Dernæst er vi specielt stolte af, at vi som en nyhed for første gang nogensinde kan præsentere Yuliet i en ny rolle som underviser i kultur-workshoppen “Kropskultur, køn og sensualitet” sammen med højskolens filmlærer Mette Øyås MadsenYuliet er ved siden af sin dans også uddannet i historie på Havannas Universitet, hvor hun bl.a. har skrevet opgave om cubanske familie- og kønsforhold. Yuliet er flydende i spansk, engelsk og norsk.

Rohan Brown, JA/UK

Vi er rigtigt glade for, at vi igen kan præsentere Rohan Brown som danse-instruktør, kultur-underviser og konferencier på Nordic Salsa Camp 2019.  Før Rohan begyndte at danse arbejdede han mange år som bl.a. model, musiker, basketball spiller og FN-udviklingskonsulent. Dernæst har Rohan taget en uddannelse i kropterapi, dans og bevægelse.

Rohan er en super populær instruktør kendt for sin boblende humor, gode grin og indlevende undervisning samt sin bevægende og poetiske danse-performance. På Campen vil Rohan undervise i cubansk salsa, bachata og son  m.m.

Dernæst vil Rohan, sammen højskolelærer Jesper Andersen, undervise i kulturworkshoppen mindful movements, body awarenes and self expression, hvor Rohan vil kombinere sin dansefaglige og kropterapeutiske viden og erfaringer i forhold til at perspektivere, hvordan det er muligt at anvende dans og bevægelse som led i en kroplig og personlig udvikling og dannelse.

Diana Meldgaard, DK

Diana Meldgaard har danseskole i Århus og elsker den cubanske kultur, fyldt med musik & dans. Hun har danset siden 1996 & vandt “Århus Open” salsamesterskab i 1999. Diana har boet et år på Cuba, hvor hun studerede på højeste niveau på den nationale danseskole ENA samt fik privatundervisning af lærere fra Conjunto Folklórico Nacional de Cuba i 2002.

Diana hører blandt de absolut bedste og populæreste undervisere i Danmark i cubansk salsa og afrocubansk dans. Diana er især kendt for sin høje faglige og medrivende undervisning med altid positiv smittende energi, der er krydret med glimt i øjet, humor og små frække bemærkninger. Diana er endvidere dynamisk frontfigur og forsanger i et af Danmarks bedste salsa orkestre “Little Havana”.

Diana vil på Campen undervise i cubansk salsa sammen Yohan Corrioso og  i kulturfaget “cubansk salsa & musikalitet” sammen med Rasmus Sejersen og Jakob Johansen. Dernæst vil I helt sikkert  kunne finde Diana i de mange sociale jam-sessions og sammenspils-aktiviteter, der opstår på Camp i ugens løb, hvor Diana bl.a. vil optræde med “the Camp Teachers Son Band” til tema-aftenen “Elegant Twins”.
Links: www.dianameldgaard.dk/

Gro Mygind

Gro Mygind er leder af Eventlab.

 
Når træerne kaster kastanjer på hendes vej, så føler Gro sig som noget helt særligt. Hun elsker at lave bål i haven og lagkage med sin søster. Gro elsker at vinde i Oswald mod sin mand på deres Commodore 64. At diskutere og danse hos Kaospiloterne. At drikke god kaffe med sine venner. At sige pyt. At se Almodóvar film i Øst for Paradis med sin far. Hun elsker deres sommerhus på Helgenæs, deres gedigne LP samling, tulipaner og at skabe mening! For eksempel ved at få eleverne til at få øje på egne og andres styrker, og give dem gå-på-mod.

Før Brandbjerg og EventLab har Gro arbejdet som studievalgsvejleder hos Studievalg København. Udover det har hun rejst i mere end 20 lande, er mor til verdens dejligste unger, har overnattet i et hjemsøgt hus og tomlet fra Tibet til Nepal. Gro tuder når hun ser Dumbo og er god til at bygge huler og lave lasagne. Gro bor sammen med sin mand Rasmus og deres søn Halfdan og datter Røskva.

Kontakt:

61 33 84 33 eller gm@brandbjerg.dk

Uddannelse


Gro er uddannet KaosPilot i 2010, har en coaching uddannelse og har læst dansk og didaktik som meritstuderende på Læreruddannelsen. Hun har endvidere taget uddannelsesforløb som mentor og i Højskole pædagogik. Hun har lavet mange projekter, workshops og udviklingsprocesser.